Hvordan kan jeg støtte arbejdet?

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Der er flere måder, at du kan hjælpe arbejdet:

Giv en hånd med

Vi har altid brug for ekstra hænder, der vil hjælpe på det praktiske plan med f.eks. at pakke tøj, læsse biler, hente hospitalsudstyr, praktisk vedligeholdelse af vores center o.s.v.
Du kan også se her på hjemmesiden hvornår vi holder pakkeuger. Her samler vi en del frivillige hjælpere til nogle intensive dage, hvor vi hygger os samtidigt med at der pakkes tøj og nødhjælp. Der er mulighed for at deltage helt eller delvist, og centerets overnatningsfaciliteter og køkken står til rådighed.

Vi har også brug for friske kræfter, der har flair for administrative opgaver som kontorarbejde, fondraising, bladudgivelse etc.


Aflevér tøj og udstyr egnet til nødhjælp

Vi modtager gerne tøj i god og renvasket tilstand samt legetøj, boligtilbehør, møbler, plejeartikler, hospitaltsudstyr og andet, som man kan forestille sig kan hjælpe et sted i verden, hvor det står skidt til med levestandarden. Er der tale om et større parti, bedes du ringe i forvejen og aftale det.

 

Støt vores lokale mission og nødhjælp økonomisk

Hvis du ønsker at bidrage økonomisk, kan du kontakte os. Det er muligt at give enkeltbeløb eller at tegne sig for et fast årligt gavebeløb med de fradragsmuligheder det nu giver, jævnfør gældende skattelovgning.
Derudover er det muligt for firmaer at tegne en såkaldt sponsoraftale, som muliggør fordelagtige fradragsregler m.h.t. selvskabsskat.

Du kan også benytte Sarons Slettes kontonr:

9306  2015801797

 

Støt mission blandt de unåede folkeslag via Troens Bevis Verdensevangelisering i Sarons Dal

Som center har vi igennem over 20 år fungeret som partner med den norske missionsorganisation Troens Bevis Verdensevangelisering. Det skal forstås således, at det er muligt, igennem Sarons Slette, at indbetale øremærkede beløb til Sarons Dals omfattende missionsarbejde blandt de unåede folkeslag. Beløbene er, som til vores eget arbejde, fradragsberettigede efter gældende regler.
Rune Edvardsen fra Sarons Dal kommer hvert år på vores bibelcamping, hvor der bliver holdt et partnermøde for de danskere, som er partnere med Troens Bevis igennem Sarons Slette. Her informeres om deres arbejde.

  

  Støt med forbøn

Vi har brug for forbøn. Vi oplever at Gud velsigner os med de ting og midler vi har brug for, og svarer på vores bønner. Du kan støtte os ved at stå sammen med os i bøn for missionen, vores medarbejere og vores støtter