Hvem og hvad er..... Sarons Slette

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Sarons Slette er et fælleskristent missionsselskab stiftet af Elsie og Poul Thomsen i 1988. Det startede 5 år tidligere i 1983 dog ikke som missionsselskab, men som en fælleskristen bibelcamping under navnet Vesthimmerlands Bibelcamping. Bibelcampingen har altid været holdt på vores gård i telt, men i de senere år i en hal. 

 Poul Thomsen

 I 1992 solgte vi alle vore dyr, forpagtede jorden ud og byggede gården om til et missions- og nødhjælpscenter. Vi har siden da sendt mere end to tusind tons nødhjælp til forskellige steder i verden, mest til Østeuropa, Hviderusland, Ukraine, Moldova og Bulgarien, men også til Albaninen, Jordan, Iran og Indonesien.

pavillionen

Hver måned har vi en arbejdsuge, hvor de frivillige og ulønnede medhjælpere kommer fra hele landet. De reparerer, sorterer og pakker de mange tons nødhjælp. I arbejdsugen bor de her på centret. Hele centret med alle faciliteter, blandt andet en campingplads, er udelukkende bygget ved frivillig og ulønnet arbejdskraft.



Vi har i alle årene haft et godt og frugtbart samarbejde med det fælleskristne missionsselskab Dansk Europa Mission, og via Dansk Europa Mission fik vi samarbejde med det Australske Missionsselskab Bless Indonesia Today, som var vores partner, da vi efter den store Tsunami var i Indonesien med nødhjælp. Da vi var i Bam i Iran med nødhjælp efter det store jordskælv, var vores partner det engelske missionsselskab Elam. Elam har medarbejdere i Iran og Afghanistan, også dem fik vi kontakt med via Dansk Europa Mission. Vi har ligeledes i alle årene haft et godt og frugtbart samarbejde med det norske fælleskristne missionsselskab Troens Bevis Verdensevangelisering, stiftet af Aril Edvardsen. Aril Edvardsen har i øvrigt talt på vores bibelcamping de sidste 20 år. Vi har i fællesskab bygget en skole i Burundi, og i skrivende stund er vi i gang med at bygge skole nummer to. Igennem alle år har vi sammen med Troens Bevis bragt evangeliet til mange lande og stammer, som aldrig tidligere har hørt om evangeliet.
I Ukraine har vi i samarbejde med flere lokale kirker og missionsselskaber bygget børnehjem, suppekøkkener, hjem for forskellige misbrugere og handicappede. I det sydlige Ukraine i landsbyen Matroska nær Izmail har vi gennem en årrække været med til at opbygge et gartneri og lidt landbrug, hvortil vi har sendt en del gartneri og landbrugsmaskiner - blandt andet et vandingsanlæg. Igennem arbejdet her er mange unge mennesker blevet genoprettet og har fået en ny start i livet.

 

"En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for
Gud, vor fader, er dette: at besøge faderløse
og enker i deres trængsler og bevare
sig selv uplettet af verden."
                                       Jakob 1,27


Dette vers blev meget levende for mig en tidlig morgen i 2000, da jeg i nyhederne i Danmarks Radio hørte, at 80 kulminearbejdere var blevet dræbt ved en eksplossion i en kulmine i Krasnodon i det østlige Ukraine, og næsten samtidig hørte jeg en anden røsti mit hjerte, der sagde: "Jeg vil du skal tage over og fortælle alle de enker at jeg elsker dem". Dette blev starten på en enkemission, jeg aldrig havde forestillet mig. Siden da har vi haft enkesamlinger i mange, mange byer i kulminedistrikterne i det østlige Ukraine, hvor talrige mænd mister deres liv i kulminerne.
Dette er en mission, som optager mig meget. En mission som vi også fremover, vil tage meget seriøst. Jesus siger selv i Mattæus 25, 40: "Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre, det har I gjort mod mig." Flere enker er blevet frelst og er nu medlemmer i de lokale menigheder. Men også de øvrige ting, som jeg har beskrevet, vil vi fortsætte med i fremtiden.