Christian Full Gospel Church of Praise's takkebreve

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail


Vi er så taknemmelige til Poul Thomsens mission for det arbejde, der gøres i Ukraine og for den hjælp, han kommer med til gavn for mange mennesker.
Her er en historie, som jeg gerne vil fortælle:
I vores menighed havde vi bedt for en ikke-troende, som lå i respirator. Da han blev bedre fortalte lægerne ham, at han aldrig ville komme til at gå igen. Han blev udskrevet fra hospitalet med vand i hjernen og en masse liggesår. Da vi kom på besøg hos ham, så vi, at han virkelig havde brug for hjælp, og vi besluttede at give ham en rollator. Vi hjalp ham op at stå og viste ham, hvordan han skulle bruge den, og med den og vores hjælp forsøger han at gå. Da lægerne så, at han stod på fødderne, troede de ikke deres egne øjne. Nu går han selv og liggesårene er helet, og i år har han fået lidt økonomisk hjælp fra regeringen, eftersom han er invalid.
Hans mor er meget lykkelig og ønsker at takke jer for al den hjælp, hun har fået fra jer og for at hendes søn ved hjælp af jeres rollator nu kan gå igen..

 

Et andet brev fra en kvinde:
Et hvert menneske har sin egen livsvej og sit eget syn på verden, og på et øjeblik kan det hele ødelægges, og alle livets prioriteter, værdier og hensigter ændres lige så pludseligt. Det sker ofte, når en af de kære bliver syg. Min søn havde ligget i sengen i 6 måneder, men altid var vi omgivet af mennesker, som viste deres medfølelse og omsorg, og at de ikke var ligegyldige overfor vores lidelser. De gav os både moralsk og finansiel støtte. Åndelig og praktisk hjælp fik vi fra menigheden: ’Guds Nåde’, og gennem dens præst fik vi den rollator, som vi virkelig havde brug for netop da, så min søn kunne tage de første skridt rundt i vores lejlighed.
Tak til alle de mennesker, der kom på besøg med støtte til Andrey, det gav ham håb om en bedre fremtid.
Speciel tak til Gallina Mitoshuua, Sveta Konissheva og Ivan Smirmu.

Venlig hilsen Vushoovsuaya Lubov og hendes søn Andrey.

 

Christian Full Gospel Church of Praise, (Det hele evangeliums lovprisende menighed ), Alchevsk